Hans Holm 1979 -  Nis Petersen 1950

Jeg samler på de små børns smil

- de små børns lyse smil,

og brød man op mit hjertes skal

med bor, med dirk, med fil -

Man fandt den største samling smil,

som nogen tid er set

- man fandt det blide genskin af,

hvad tusind børn har let.

Og trådte du mit hjerte ned

og knuste det til slut,

så skete kun, i samme stund

dets arme væg var brudt -

At små børns smil, de lyse smil

brød ud, kom løs, blev fri

og fyldte mig og fyldte dig

med sollyst skælmeri.

Se derfor plukker jeg, hver gang

der blomstrer smil på kind,

et lille smil og lukker det

i hjertets skatskab ind.