Billedet af Farmor
Helga og Tut er fra først i tyverne;
Komponist Ukendt - Tekst Ukendt - Sunget af farmor i fyrrerne, så vidt Per husker!
Lille egern sad
på sin gren, så glad!
Pudsed' snuden sin
med sin lab, så fin!
Dens små unger tre
havde ly og læ
i det store, gamle fyrretræ!
Ak, men hør nu, børn:
Tænk, der kom en ørn,
som fra himlens skyer
ser det lille dyr!
Lyst til kød den får,
kloen i den slår,
og fortærer den med hud og hår!
"Hvor blev moder af,
som os føden gav?"
Klynkede de små,
knapt de kunne gå,
mindre klatre ned
fra det høje sted,
ned til nøddelunden tæt derved!
Han, som mildelig
hører ravnens skrig,
styrer vind og storm,
ser til liden orm,
hører småbørns bøn,
moders suk i løn,
han bønhørte de små egerns bøn!
Stormen kom med hast,
træets rødder brast!
Toppen segned' kun
i en nøddelund!
Da de bange små
ud af reden så,
tusindvis af nødder om dem lå!
”Gud, du er så mild,
du os høre vil,
du os hjulpet har,
da vi sultne var.
Se, vi fryser så,
giv os arme små
dog en dygtig
vinterkjole på.”
---oOo---