Logo

Septembers himmel er så blå

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Otto Mortensen 1949 - Alex Garff 1949

 

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som for ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande for
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn star rød og slaen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
sa rlg er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (442 stemmer)
Siden er blevet set 67.732 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
925522-09-2014 19:29:35 Kolort
God
925625-09-2013 13:13:51 Tobias jønson
Faaantaaastisk! 👌
925717-09-2012 18:03:25 Helle Thomsen
Jeg tænker altid på denne sang når det bliver september :o). Der er noget specielt ved himlen netop nu. Synger den for mig selv men skulle lige have teksten genopfrisket.
925817-09-2012 14:28:07 Lene Brøndgaard
smuk sang
925908-09-2012 09:45:17 Leo Thyde
Deb manglede jeg
926019-08-2011 20:19:36 Hanne Tang
Min yndlingssang
926119-12-2010 17:27:40 Bodil Brier
Den er vidunderlig - og så befriende, at man kan have og give udtryk for tanker om det dyrebare i livet, uden at man absolut behøver at det skal være en salme. Et godt team, Mortensen og Garff!
926204-12-2010 12:13:23 David Granum
Det er en af mine absolutte favoritter. Lige siden jeg sang den solo på sankt annæ gymnasium i 1991 da jeg gik i 4. klasse har den stået øverst på listen over dejlige danske sange.
926327-10-2010 20:11:49 johs. mortensen
tak for de smukke ord, især om melodien, som er af min og mine fire søskende
far, komponisten otto mortensen.
926419-09-2010 16:18:23 Hanne Mundbjerg
Dejlig! Helt nede på jorden, og siger samtidig noget, vi alle har brug for. Dansk poesi, når den er bedst. Bor i udlandet, og starter med "Septembers Himmel", så snart når klaveret lukkes op. Carl Nielsen kunne vel nok et par ting.....
926519-09-2010 16:18:18 Hanne Mundbjerg
Dejlig! Helt nede på jorden, og siger samtidig noget, vi alle har brug for. Dansk poesi, når den er bedst. Bor i udlandet, og starter med "Septembers Himmel", så snart når klaveret lukkes op. Carl Nielsen kunne vel nok et par ting.....

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her