Mel.: Jesus, dine dybe vunder
Kristenlivet - Kristi efterfølgelse - 599
1
Lov og tak og evig ære
ske dig, o Guds hjerte Søn,
som en tjener ville være,
kommet ud af Davids køn!
Søde Jesus, lær du mig,
at jeg vandrer rettelig
og i dine fodspor træder,
ja, udi din vej mig glæder.
2
Lad mig aldrig dig forsage,
om end kors og kummer mig
skal i denne verden plage,
men at jeg dog hjertelig
elsker dig indtil min død
og forsøder al min nød
med din fødsel, død og smerte,
tag dem aldrig fra mit hjerte!
Thomas Kingo 1689.