Komponist Svend-Aage Petersen - Tekst Liller B. Olsen
Solen står på him´len, det er havevejr igen,
jeg må ud og se hvordan det hele pibler frem,
fugle bygger rede, de har travlt fra gry til kvæld,
jeg kan også mærke, der er travlhed i mig selv.
Men det hele køre lige efter snoren
bare brysterne de vender imod jorden
Jorden bearbejdes kultiveres rives let
gangene blir trampet, trykkes ekstra med et bræt
Bedene står fine der skal lige rilles op,
poserne med frøene blir åbnet i dens top.
og det hele køre lige efter snoren,
bare brysterne de vender imod jorden
Alt er sået til, man venter spændt fra dag til dag,
det at spirer op og gro er lidt en tillidssag,
men en morgen står det der på række og geled,
Ryggen den må bøjes for at komme helt derned.
og nu luges der skam lige efter snoren
brysterne de kikker lige ned i jorden
Og der hentes ind fra dette spisekammerbord,
gulerødder, "disser", dild og løg der gror og gror,
som rubiner hænger jordbær som en perlekrans,
og der købes fløde, plukkes løs, det er SCT. Hans.
og det hele køre lige efter snoren
mens der plukkes vender brysterne mod jorden
Dagene de går, og efteråret nærmer sig,
frugten den skal bjerges ja det er en dejlig leg,
man må stå på stige strække sig og dreje rundt,
Det gir´god motion og li-som frugt er det så sundt.
Men der plukkes ikke lige efter snoren,
Derfor peger brysterne nu væk fra jorden.
Snart vil sneen falde, havejobbet er forbi,
der skal skovles væk, for der blir glat på vej og sti,
så man finder huen, pakker halsen ind i uld,
Jakken bliver knappet der må ikke være hul.
Glemt er snoren for nu bruges kun fornuften.
Helt gemt væk er brysterne for vinterluften.