Carl Mortensen - Christian Richardt 1861
1
Lær mig, nattens stjerne,
at lyde fast og gerne!
Ej at vige fra den vej,
himlens Gud tilmålte mig!
Lær mig, nattens stjerne!
2
Lær mig, markens blommer,
at bie på min sommer,
midt i verdens dybe ve
at spire under vintersne!
Lær mig, markens blommer!
3
Lær mig, golde hede,
du brune lærkerede,
nøjet med en fattig høst
at huse sangen ved mit bryst!
Lær mig, golde hede!
4
Havets bølgehære,
lær mig mit åg at bære,
og som I, når sol går ned,
at spejle lidt af himlens fred!
Lær mig, bølgehære!
5
Lær mig, grønne lunde,
at skygge, om jeg kunne,
hver, som kommer mig forbi,
ven og fjende på min sti!
Lær mig, grønne lunde!
6
Sol i aftensvale,
lær mig den kunst at dale!
Kun mod nattens dyb at gå
for nyfødt atter at opstå!
Lær mig, sol, at dale!