Komp.: C. E. F. Weyse Forf.: C. Hostrup
En skål for den mø i blufærdige vår!
Skål for den gamle matrone!
Skål for den tøs, som Gud Amor forstår!
Skål for den ærbare kone!
Tag dit glas, min ven! Tag dit glas, min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
:,: Se, hun smiler til dit fulde bæger hen. :,:
Skål, pigen med kindernes blomstrende par!
Skål den, som ikke florerer!
Den, som af øjne to smægtende har!
Den, som med et koketterer!
Tag dit glas, min ven! Tag dit glas, min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
:,: Se, hun smiler til dit fulde bæger hen. :,:
En skål for den pige, hvis barm er som sne!
Skål den, hvis hud er som læder!
Konen skal leve, som sukker: "Ak, ve!",
pigen, som kender kun glæder!
Tag dig glas, min ven! Tag dit glas, min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
:,: Se, hun smiler til dit fulde bæger hen. :,:
Så samle vi smalle og tykke og små,
unge og gamle tilsammen!
Mig er det lige godt: Vin lad os få!
Skål for dem alle tilsammen!
Tag dit glas, min ven! Tag dit glas, min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
:,: Se, hun smiler til dit fulde bæger hen. :,:
I dag måske den mest anvendte, danske bordsang efter talen for damerne, hvor ved større selskaber den engagerede hyggepianist automatisk starter, så såre sidste hurra har lydt. Sangen er et lån fra det engelske, nærmere betegnet fra Sheridans komedie "Bagtalelsens Skole", som første gang opførtes på Det kongelige teater i 1784 i oversættelse ved A.G. Thorup. I 1840 blev denne oversættelse udskiftet med N.V. Dorps. Men Weyses melodi til C. Hostrups oversættelse af Sheridans vise "Here's to the Maiden" kom først ind i forestillingen 1846 - i øvrigt fire år efter komponistens død.