RSS icon Nyeste
Avissangen
I dag er det Kiras fødselsdag
Hustlerstil
Han får for lidt
Jeg er løbet hjemmefra, i min bare skjorte
Sankt Hans-bål skal være lovligt - Få styr på reglerne
Puff, The Magic Dragon
Puff den magiske drage
Puf
Sådan holder du den perfekte kasinofest

RSS icon Mest viste
70 års fødselsdag
Fødselsdags indbydelse 50 år 2
Regnvejrsdag i november
Indbydelse til ...
Hvordan man laver en sangskjuler
Korrekt borddækning
Velkommen i den grønne lund
Kan du ikke løfte stenen alene, da lad den ligge
Det er sommer, det er sol og det er søndag
Brudgommens (lidt sjove) tale

Madopskrifter
Madopskrifter
Drinks, vin, øl
Drinks, vin, øl
haveABC.dk
Blomster og have
Fester
Firmafester
Temafester
Musik
Årstider

Havefest

Garden party, grillfest, gadefest.....Havefest spænder fra få mennesker til alle dem der nu kan være i haven.
 

Både til en fødselsdag og en mere højtidelig fest, er havefesten en dejlig måde at feste på i sommerhalvåret.

De store udendørs fester som Hollywood ofte præsenterer, er underlagt et andet klima. De kan være meget forskellige. Sol, sommer og havefester hører sammen, selv om vejrguderne ikke altid er lige feststemte. Men når vejret er godt, er der mange festlige  studentergilder, have- og vejfester, rundt om i de danske haver.


Der også ligeså mange måder at arrangere vellykkede havefester på, som der står Weber grills rundt om i de danske carporte. For at få en god fest er det imidlertid vigtigt at planlægge.

Huskeliste til havefesten:

□ En hyggelig have
□ Telt - hvor skal et evt. telt lejes eller skal det købes?
□ Gulv - kræves der et gulv?

    (stoleben og dans du'er ikke i bløde græsplæner)
□ Varme - varmelamper, varmeblæsere i teltet eller tæpper, når det

    bliver køligt.
□ Stole - som ikke synker ned i evt græsplæne
□ Borde - spiseborde, buffetborde og drinksbord

□ Duge, servietter, glas til drinks, øl/vand og vin
□ Tallerkener til for-, hovedret og dessert
□ Bestik - gafler, knive, skeer, dessertskeer og kaffeskeer
□ Fade, skåle, skærebræt og knive samt tag-ting.
□ Brødkurve og vandkander
□ Krus til kaffe og te (affaldsskål til brugte teposer)
□ Kaffemaskine, kaffe (tevand) og termokander
□ Tilbehør fx sukker, salt, peber, sukker og fløde til kaffen
□ Pynt og blomster til bordene
□ Velkomstdrinks og snacks
□ Chokolade til kaffen og evt. slik til børnene
□ Drikkevarer til børnene (saft, sodavand)  

□ Drikkevarer til voksne (sodavand, øl, vin, spiritus)
□ Isterninger (de kan evt. købes hos McDonalds).
□ Lej/lån fadølsanlæg eller køleskabe

   (eller køb brugt og sælg igen til samme pris)

□ Lej/lån musikanlæg (vis hensyn til naboerne).

□ Orkester elle underholdning

□ Udendørs lys fx. fakler, haveblus, stearinlys og lysestager,

   fyrfadslys etc.
□ Ekstra affaldsposer, opvaskemiddel og toiletpapir.

 

□ Hvis der skal grilles, så gør alt klar til grillen:

Rigeligt grillkul med høj brændværdi, optændingsvæske, grillbakker, rengjort grillrist og foretrukne grillredskaber.

 

Husk at marinere evt. kød og forberede grønsager/frugt m.m. i forvejen.

Ha' de foretrukne grillkrydderier, marinader og olier klar ved grillen.

 

Hvad har I selv, hvad kan lånes af naboen - og hvad skal lejes/købes?

 

Naboer og genboer bør advares (måske med en flaske vin)

 

Husk at have en plan-B, hvis sommervejret svigter.

 

Hvis I får brug for at røre jer, så se fx. spilleregler for petangue og kroket.

 

Rundt i haven kan man placere små borde og stole, evt under pavilloner/parasoller, som  gæsterne kan sidde ved, ellers må bordene stå inde i teltet. Ved bordene kan man lægge tæpper til fri afbenyttelse.

 

I sol og regn
Forberedelsen til en havefest ligger primært i at være forberedt på alt. Man skal planlægge sin fest, som var man sikker på solskin og tørvejr, men samtidig tage alle andre muligheder i betragtning

 

Gæsterne skal vide, at festen holdes udendørs
Det bør tydeligt fremgå af festinvitationen, at festen holdes udendørs, og at det derfor er i orden at være mere uformelt påklædt. Gæsterne kan på den måde selv tage højde for eventuelt skiftende vejr og medbringe varme trøjer.

 

Telte og pavilloner - Skal man have plads til spisning under en pavillon, eller skal der bare være plads til en buffet? Festen kan arrangeres i flere pavilloner, så maden er i en og baren i en anden, blot bør man huske, at i regnvejr skal man kunne bevæge sig tørskoet fra den ene pavillon til den anden.

 

Pas på træk - Ved buffeten bevæger gæsterne sig rundt, og således undgår de at sidde i træk eller at blive kolde. Men ved bordene må det ikke gerne trække. Ved bordplanen kan man tage højde for hvilke gæster, der ikke kan tåle træk. Hav evt. tæpper klar - det er ikke festligt at fryse.

 

Toiletter

Der skal være fri adgang til toiletter. Ønsker man at skåne husets gulv mest muligt, kan man eventuelt lægge malerpap fra hoveddøren til toiletterne, så gæsterne kan beholde deres sko på.

 

Har man inviteret mange gæster, kan man leje ekstra toiletter eller som her bygge et i haven - ligesom i gamle dage.

 

Dans
Skal der danses til festen, kan man bygge et dansegulv, eventuelt inde under en pavillon. Men hvis vejret tillader det, er det dejligt at danse under åben himmel. Ved at bygge et dansegulv markerer man tydeligt, hvor danseområdet er, og samtidig skåner man græsplænen.

 

Musik
Til dansen hører musik, og her kan man vælge forskellige løsninger.

Man kan vælge at flytte husets musikanlæg og højtalere udenfor.

 

Lys
Til en rigtig havefest hører også fakler og kulørte lamper. Lamperne kan hænges fast på pavillonerne og evt. som guirlande op til huset. Faklerne kan ligeledes vise vej, men man bør være opmærksom på, at der er frit omkring og oven over faklen, så der ikke går ild i noget.

 

Sankt Hans
Er havefesten en Sankt Hansfest, bør der også være et (stort) bål. Bålet skal være bygget op som en tipi og placeret i et åbent område. Læg eventuelt en vandslange klar, hvis noget skulle slå fejl.

 


Havefest, mad og grill høre sammen.

Invitationer

Indviteres der 4 uger før til havefesten, så skal der gennemtænkes alternativer hvis vejret snyder.

Havefester for enkelte gode venner/ bekendte/ naboer eller familie der skal mødes omkring en havegrill til udendørs hygge under mindre formelle omstændigheder kan have meget kort invitationstid - ja måske arrangeres spontant.

Giv karakter

Klik på det antal stjerner du vil give? 
Brugernes vurdering 3,5 stjerner (10 stemmer)
PrintTip en venKontakt osFacebook
Siden er blevet set 12968 gange.

Kommentarer

Navn*:
E-mail*:
Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
Kommentar*:
10904-08-2009 12:30:48 Lise Uhre Pless
Fantastisk inspirerende huskeliste :-) Her er vist tænkt på ALT.

 
Søg i festABC.dk
Få nyhedsmail her