Logo

Nisserne bager i trylledej

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Nissernes yndlingsbagværk er sukkerkringler, men disse kan ikke spises for nisser og kringler er bagt af trylledej.

Størrelse: Ca. 17 cm.

Du skal bruge: Trylledej (se opskrift herunder), tandstikkere, papirclips, sugerør, acrylmaling i rød, hvid, lysebrun, blå og guld, ternede bånd til ophæng fra Panduro Hobby.

Sådan gør du: Tril en kugle til hoved, tryk den let flad.

Form en stor oval til krop, tril en dej pølse og skær benstykker af den, skær skråt af mod kroppen, bøj det nederste ud til fødder, sæt delene sammen.

En lille kugle sættes på ansigtet til næse, tryk fordybninger til øjne med sugerør.

Af udrullet dej skæres et aflangt stykke til skørt.

Skær det til og læg det på fra livet og ned, bøj det ind i siderne.

Et lidt kortere stykke udskæres til forklæde, lægges på, bøjes ind og glattes efter. Armstykkerne skæres af dejpølser, skråt af mod kroppen og lige af for enderne, hvor en oval kugle sættes på til vante, en lille kugle sættes på til tommeltot.

Af tynde dejpølser formes kringler, der placeres under vanterne.

Med hvidløgspresser trykkes hår ud og lægges om ansigtet.

Et trekantet stykke skæres ud til hue og foldes om håret.

En clips stikkes i toppen til ophæng.

Drengen udføres tilsvarende pigen, blot får han to brede dej stykker lagt på til bukseben, skåret skråt af mod kroppen og lige for enderne.

To ovale kugler formes til støvler og sættes på.

Der udskæres et kort forklædestykke af udrullet dej.

Artikel billede

Trylledej

Bland 2 kopper hvedemel med 2 strøgne spsk kartoffelmel og 1 kop fint salt med top. Rør 1 tsk madolie ud i ½-1 kop vand og ælt det i melblandingen, til dejen er smidig uden at være klæbrig.

Lad den hvile ½ time i plastpose.

Form figurerne på bagepapir på en bageplade.

Brug stykker af tandstikkere til at forbinde delene med og brug evt. vand til at glatte, jævne og »lime« med.

Bag figurerne ved 100°C i 5 timer alt efter størrelse og tykkelse.

Figurerne skal være helt hårde. Prøv at stikke i dem med en stoppenål.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (9 stemmer)
Siden er blevet set 5.940 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her