Kurv - Give en kurv - at få en kurv

Forrige (venstre pil)Tilbage til listen (Alt + B)Næste (Alt + N)

 

At give én kurven, betyder at afvise en bejler - at brænde ham af, på godt dansk. Stammer fra en gammel eventyrskik, der i sin ældre form bestod i, at den unge pige lod den bejler, der ikke havde hendes gunst, hejse op til sit vindue i en kurv, hvis bund gik itu under vægten.
Udtrykket har været kendt i dansk fra begyndelsen af 1700-tallet. På svensk hedder det "giva korgen", på tysk "einen korb bekommen (geben)".
Imidlertid var der i det 17. århundrede helt konkret anvendelse af kurven, en bundløs kurv, som den vragede frier i forhånelse blev presset igennem, hvilket også anskueliggør udtrykket 'at falde igennem'.

Og i et Skrift fra det 17de Aarhundredes Midte hedder det:
"Han bejlede til hende, men hun slog op med hannem og gav
hannem en bundløs Kurv, som han slap igennem, og en Hornske udi hans Hat".

Adam Oehlenschläger (1779-1850) skriver bl.a. i 'Regnar Lodbrok': "Han vil ikke være min. Han har givet mig den Kurv, jeg ærlig havde fortjent."
I en samling af ordsprog fra 1633 kendes udtrykket også som: "Han fik en bundløs kurv".

Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrere, København 1914.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering (5 stemmer)
PrintTip en venKontakt osFacebook
Siden er blevet set 1997 gange.
Søg i festABC.dk

Skriv en kommentar...

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.


 
Søg i festABC.dk
Få nyhedsmail her