Logo

Nu er det stille

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Ed. du Puy - Tekst: C. Hostrup

Nu er det stille, han har os forladt,
solen, den gamle urostifter,
og i den tavse, kølige nat
vil vi skride til svare bedrifter.
l: Borgeren snorker alt, men vi -
vi gå på perlefiskeri. :l

For os på bordet se vi et hav,
bølgerne vildt mod kysten skummer;
men i den dybe skrækkende grav
mangen kostelig perle det rummer.
l: Se, hvor de funkle! Bølgen her
har lånt af dem sit gyldenskær. :l

Bredden er stejl, det går vel ej så nemt,
frejdig vi dog på fangsten drage;
kækhed og håb og lystighed og skæmt
det er perler, man ikke bør vrage.
l: Halsen er tør og lysten stærk,
det glider nok, det store værk! :l

Sej, mine gutter, nu skal vi til bunds!
Glasset det er vor dykkerklokke,
dermed vi synker i den dybe puns,
hvor de funklende perler os lokke.
l: Efter dem - rask! nu ned det går;
en skål for ham, der først dem når. :l

Skrevet til Regensens indvielsesfest, januar 1841. Hostrup var indbegrebet af en regensianer og i høj grad med til at skabe mange af de skikke, der stadig hører Regensen til.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (12 stemmer)
Siden er blevet set 9.708 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her