Logo

Luften var femten og vandet var seksten

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook

Sunget af Sigfred Johansen i Hornbækrevyen 1935. Musikken af Åge Stentoft og teksten af Mogens Dam.

 

Jeg vil nu la' Dem vi'e en del om en pi'e,

som De ku' ha' godt af og kendt.

Heraf lærer De snarligt, hvor lumsk og hvor farligt

en livredders liv er bevendt.

Min historie er kort nok, ja fakta,

den kan refereres omtrentlig sådan:

Luften var femten

og vandet var seksten

og pigen var sytten et halvt!

Solen var fremme og skæbnen var ude

og far her var loddet, der faldt.

Ungkarl det var jeg med ære,

men det skulle så ikke være.

Nu husker jeg ikke, men har jeg fortalt Dem,

at pigen var sytten et halvt.

 

Se så var det en formedag, bedst som jeg står me'

en pilsner og drømmer mig rig,

at der nede fra stranden fra revlen den anden

blev udstødt to skingrende skrig.

Jeg fik fat i min båd og kom ud i galop

fik det skingrende punkt fisket op.

Luften var femten

og vandet var seksten

og pigen var sytten et halvt!

Pigen slog armen om halsen på farmand

og stak ham et kys, så det knaldt.

Mit liv har du reddet, hun råbte,

dig vil jeg altid se op te'!

Nå, kysset vor godt nok, omendskjønt noget salt

og så var hun jo sytten et halvt.

 

Men jeg knuged' jo åren og tænkte go-måren,

min spætte! Her bli'r du brændt af!

Men for tanker som disse, er der en nimsisse,

som rammer sit offer en dag.

Denne kærlighedsgud, ham De ved nok Amor,

han gør mere fortræd end man tror.

Luften var femten

og vandet var seksten

og pigen var sytten et halvt!

Solen var mægtig og brædtet i båden

var mer' end tilladelig smalt.

Pigen var følsom på hoften

og jeg tror nok jeg gled lidt på toften,

men den dybeste grund til at skorstenen faldt

var at pigen var sytten et halvt!

 

Nok om denne geschicte, hvis at jeg ku' digte,

så blev det vel til en roman,

nu i spørgsmålet kvinde jeg rører mig inte,

skønt jeg ser s'gu ma'et marcipan!

Det, der dengang blev gjort, det kan aldrig gør's om

året efter ja, så stod jeg gom.

Luften var femten

og vandet var seksten

og pigen var sytten et halvt!

Vi var s'gu et stolt par, men hun var uholdbar,

nu er hun en arrig gestalt.

Det liv, som jeg tankeløst redded',

har liv til tolv andre nu gedded,

min ældste er snesen, den yngste er otte,

og mutter er fyrre et halvt.

 

Derfor hør, hvad jeg siger: Tag afstand fra piger,

der ligger og skriger gevalt.

De er lisom sirener, de tiltrækker en og

så er man den før man har talt.

Lad det være moralen: Pas på unge mand,

hvis du vover dig ned til en strand.

Luften er femten

og vandet er seksten

og pigen er sytten et halvt!

og ligger på revlen og basker med trævlen,

så ender det med, du bli'r knaldt.

En fjer kan jo knalde en rude,

når uheldet end'lig er ude,

og luften er femten og vandet er seksten

og pigen er sytten et halvt.

 

 

 

Åge Stentoft, komponisten:

Samtidig med jeg fik tilbud om at begynde i Cirkusrevyen, fik jeg også tilbud fra Stig Lommer om at komme op hos ham i Hornbækrevyen. Jeg spurgte Stig, om han havde noget imod, jeg tog det i Cirkusrevyen på Bakken, for så kunne jeg nå at komme ind og spille som hyggepianist i Adlon om natten - en natklub i København. Det må du godt Åge, sagde Stig, men du må love mig også at lave et par melodier til mig. En af de melodier var "Luften var 15, vandet var 16 og pigen var 17½".

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2949 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.