Denne sang er forfattet af H. P. Sonnichsen til den første Fannikerdag i 1954.
Mel.: Høje nord.
Fanøvand - Fanøstrand,
det er helse dig at gæste,
sundhedsglæden du befæste,
herligt er dit hvide sand.
Her er fred og ro og hygge.
l de lave hytters vrå
genopbygges
troen på en verden grå.
Fanniker - øst og vest
rundt på jordens hele klode.
Kend det sted hvor slægten boede,
men hvor du nu kun er gæst.
Lad os sammen løfte sagen, lad os vise,
at vi kan
omkring »dagen«
fylkes i en sluttet stand.
Kærlighed - til vor by,
det er det, som frem skal bære,
det er det, hvorpå vi tære, -
varsler om en ny tids gry.
Lad os hylde fædres minde,
lad kun skyde ærens gren.
Sekler rinde,
evigt står dog bautasten.
Fanøs ry - Fanøs hu,
hvor det op af sindet vælder,
vi utrættelig det melder:
Fanøs sag det gælder nu.
Lad da minderne oplive.
Leve fortids heltedåd.
Til at give
lidt vi har vel alle råd.
Fanøskik - Fanødragt
ej i glemsel må forsvinde.
De skal for- og nutid hinde.
Vi det tit nok ej får sagt.
Lad os slutte kreds om dette:
Mindes fortids skønne pragt,
Fanøkvinden
i sin Silke-Fanødragt.