Logo

Brug for Studenter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jeppe Aakjær 1903.

 

Der kom fra Kathedret et gjaldende Raab: 

Vi har ingen Brug for Studenter!

Søg ud, hvor man bygger med tryggere Haab,

hos os i kun Skuffelser henter!

Bliv Kelner i Kjøge, bliv Høker i Hals,

gaa ud paa vore Torve og hold Fisk tilfals!

   Prøv Amerika!

   "Hvor faar jeg Mynten fra."

   Rejs ad Hekkenfeldt!

   "Der er saa mange meldt."

Se efter i Berling, der ved de dog bedst,

om nogen har Brug for Studenter.

 

— Aa, skjær dig ved Diget en Fløjte saa lang,

og blæs denne Tale et Stykke!

Tro aldrig, at Danmark er bleven saa trang,

at ej det har Plads for din Lykke.

Naar Læsset skal over den drøjeste Knold,

og "bedre Folk", de skynder sig i god Behold,

   naar en nyfødt Sag

   igjen bekjender Flag,

   naar fra Friheds Træk

   vi Sminken ønsker væk, —

naar Grunden skal spules i Augias' Gaard,

ja, da bli'r der Brug for Studenter.

 

Der stiger af Sumpen saa mangen Slags Dunst,

der gaar os som Kolden i Kroppen,

og Skokke af Hjærner i Liv som i Kunst

forvirres af Lygtemands-Hoppen.

Men hvis den skal kvæles, den svovlede Brand,

der sænker nu sin Tane over Danmarks Land,

   hvis forsagte Sind

   til Haab skal hjælpes ind,

   hvis den golde Gus

   skal ud af Gaard og Hus,

hvis Tærsklen skal sænkes, saa Lyset naar frem —

-ja, da bli'r der Brug for Studenter.

 

Og fæst saa dit Blik paa det frelsende Vejr,

der retter selv skjæveste Hytte!

Idyllen er ude, en Stormtid er nær,

og ingen fra Stormen kan flytte;

den leger med Lande som Havet med Rav,

det er, som Aanden atter delte Land og Hav.

   Torsken den gaar der,

   og Manden han staar her,

   Borgen gaar i Synk

   til Bod for Hyttens Ynk;

men hvis du tør staa under Stormskyens Bryn

— ja, da blev der Brug for Studenter!

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 8.098 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her