Logo

Blæsten går frisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook

Poul Hamburger 1937 - Erik Bertelsen 1939

 

Blæsten går frisk over Limfjordens vande,

rusker dem op til vågen flugt,

jager dem mellem de favnende strande,

fylder med toner hver en bugt.

Og sømanden synger bag sit rat

på krydstogt fra Nordsø til Kattegat.

 

2 Dagen står høj over Limfjordens vande,

bredning og sund og krinklet vig!

Sallingland, Thyland og andre lande

hilser hverandre med mågeskrig.

Og bonden går på sin agerjord

med blikket forynget af luft og fjord.

 

3 Lyset slår blink over Limfjordens vande,

tindrer og ler i et stridigt spil.

Bølgerne kaster med flammende brande

vikingedrømmenes hvide ild.

Og ungdommen føler fjordens magt,

en udvé fjernt over verden strakt.

 

4 Længsel er saltet i Limfjordens vande.

Her fik jeg fartens glød på kind,

her blev med kølige stænk mod min pande

viet til uro mit sejlersind.

Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør

i kuling fra Hals og til Harboør.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (205 stemmer)
Siden er blevet set 16627 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
976811-01-2014 17:47:29 Nikolaj arve Henningsen
Fed sang